Psykoterapeut
MPF
Aalborg
Merete Bøgh Kristensen
Telefon
Jeg er psykoterapeut med særlig interesse for relationer og de indre mønstre, der former vores måde at være i kontakt med os selv og andre på. I mit arbejde møder jeg ofte mennesker, som har vænnet sig til at tilsidesætte egne behov for at bevare relationer – og som over tid oplever indre uro, træthed eller følelsen af at miste sig selv.
Hos mig er der plads til det, der er svært at sætte ord på. Jeg arbejder nænsomt og undersøgende med både følelser, tanker og kropslige fornemmelser, fordi forandring ikke kun opstår gennem indsigt, men også gennem det, der mærkes. Sammen skaber vi et roligt og trygt rum, hvor tempoet kan sænkes, og hvor der bliver mulighed for at lytte mere ærligt til det, der foregår indeni.
Jeg har særligt erfaring med at arbejde med relationelle mønstre, herunder tilpasning, følelsesmæssigt overansvar og vanskeligheder ved at mærke egne behov. Derudover arbejder jeg med grænsesætning og selvrespekt i nære relationer – også når skyld, skam eller frygt for konflikt fylder. Mange kommer med gentagende relationsdynamikker, der skaber indre spænding, tvivl på sig selv eller følelsen af at miste fodfæstet. Jeg har også erfaring med lavt selvværd, indre kritik og gamle følelsesmæssige strategier, som ikke længere støtter, samt følelsesmæssig udmattelse som følge af langvarig relationsbelastning.
Min tilgang er respektfuld og ligeværdig. Jeg tror ikke på hurtige løsninger, men på den dybe og bæredygtige forandring, der opstår, når der bliver plads til at forstå sig selv – og stå ved det, man mærker.
Jeg praktiserer følgende terapiformer Integral terapi,
Psykodynamisk terapi,